Viser opslag med etiketten teknologi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten teknologi. Vis alle opslag

søndag den 2. oktober 2011

TEKNOLOGI: IMDb.com



Ind i mellem støder man på folk som hverken bruger, eller har hørt om Internet Movie Database (IMDb). Og det er skam. IMDb er nemlig det mest omfattende filmkatalog der eksisterer, med trivia og fakta omkring filmenes rollebesætninger, instruktører, producenter, makeup-artister, klippere og meget andet. Siden indeholder citater, trailers, filmnyheder, hitlister og meget andet. Sitet bliver brugt professionelt af stort set alle landes filmproducenter, og derfor er det ikke kun information om amerikanske produktioner man kan finde. Siden indeholder desuden også informationer om serier og computer- og konsolspil.  

En af sidens helt store styrker er, at den har en enorm trafik og kan prale af, at være et af verdens mest besøgte internetsider. Denne brugertrafik bliver genereret til noget enormt nyttigt; nemlig karaktergivning. Man har gennem sitet mulighed for at oprette sig som bruger, og være med til at give andre brugere sit besyv med på alverdens film, ved at give fra en til ti stjerner. Takket være sidens massive brugertal, har man også mulighed for at se hvad eksempelvis kvinder mellem 18 og 29 gennemsnitligt rater en film, hvilket kan være praktisk, hvis man skal invitere en sådan en i biografen.

Fordelen ved dette er, at man ikke altid kan stole på anmelderne. I min verden, er de ofte mænd mellem 30 og 60. De afskyr Hollywood og elsker som regel Lars von Trier og andre skæve eksistenser. Ofte dækker de ikke rigtigt mine præferencer, og derfor går jeg langt uden om anmelderne, når jeg overvejer en tur i biografen, men sætter i stedet for min lid til IMDb-brugerne, da de ofte rammer mere plet, end anmelderkorpset.

Er du glad for film, eller vil undgå skuffelser inden du lejer en film eller går i biografen, så gem IMDb i dine bogmærker eller download IMDb's app til din smartphone, således du har en troværdig anmelder ved din hånd hele tiden.  

        

søndag den 4. september 2011

TEKNOLOGI: Audible.com


Hvis du ikke er en dedikeret bogorm, men holder af indholdet i bøgerne, så har du siden 1400-tallet og helt frem til årtusindeskiftet, haft ringe forudsætninger for at sluge bøger, i samme omfang som du kan i dag.

I dag er det nemlig blevet muligt at sluge de bøger du elsker at læse, men aldrig kan nosse dig sammen til at læse. Og det er takket været lydbogen, som oprindeligt er blevet udviklet til folk med læsehandicaps, men siden digitaliseringen af lydmediet, er eksploderet i omfang. I dag behøves man hverken have problemer med  læse en bog pga læsningsvanskeligheder, eller være bekymret for ikke at kunne have sine yndlingsbøger med i rejsetasken, da de fleste mp3-afspillere og telefoner i dag kan have dusinvis af bøger i hukommelsen.

Til at skaffe lydbøger, bruger jeg personligt selv Audible, som er en tjeneste der er ejet af Amazon. Audible har et uhørt stort katalog af ikke bare lydbøger, men også aviser, stand up, radio og magasiner. 

Audible gør det nemt for dig at skaffe dine lydbøger, ved at lave apps til smartphones, ligesom de har et omfangsrigt udvalg af andre muligheder, såsom at; brænde CD'er, smide dine data på computeren, eller overføre din køb til næsten hvilken som helst mp3-afspiller.

Audible giver muligheden for at tegne abonnementer, hvor du kan betale en månedlig pris på eksempel $15. Her får man en lydbog af frit valg på deres katalog af +85000 titler, samt 30% rabat på øvrige køb. For knap 80 kr om måneden, kan du altså få de nyeste krimier, romaner, fagbøger, bibliografier og meget andet.

Takket været dette nemme og billige alternativ til almindelige bøger, får skribenten af dette indlæg med sikkerhed "læst" 12 bøger om året. Og det er nok ikke så ringe, for en ung fyr hvis gennemsnit normalt ligger på 4-8 om året, fraregner man hans studiebøger.

Audible indeholder primært engelske titler, men man kan også finde en række populære danske titler imellem.

Audible er helt sikkert et besøg værd, når du skal berige dig selv med litteratur af hvilken som helst art, men bare ikke har tiden eller lysten til at læse.

Du kan finde en anden dansk anbefaling af Audible her.

onsdag den 16. februar 2011

TEKNOLOGI: twitter



Om twitter var (med)ansvarlig for at vælte Mubarak fra posten er måske et stærkt postulat - men der er ingen tvivl om, at denne relativt nye web 2.0 platform er en berigelse værd, som man ikke bør lade sig selv være uden.

Twitter er ligeså meget en mulighed for at være en stemme i havet af tweets, som det er en enorm interessant og endnu uudnyttet kilde (særligt i Danmark) til at sammensætte din egen personlige nyhedsstrøm af ting der interesserer dig.

Flere og flere, både internationale og nationale organisationer, universiteter, politikere, journalister, vinanmeldere, filmanmeldere, meningsdannere, chefredaktører, virksomheder, professorer af den ene og anden slags, sportsudøvere, komikere, erhvervsfolk og mange andre, bruger i dag twitter som en platform til at komme ud med deres budskab. Enten som små korte beskeder, eller som teasers for en nyhed som de linker til ved eksempelvis tinyurl eller bitly.

Ønsker du at benytte en platform, hvor du nemt kan komme af med et lille råb, som flere end dine umiddelbare naboer eller venner kan høre, ja så er twitter et fremragende sted at besøge et par gange om dagen, ligesom muligheden for at bestemme din egen personlige nyhedsstrøm med al sandsynlighed er noget der hører fremtiden til, da vi bliver bombarderet med mere og mere information som vi umuligt kan overskue. Derfor må en platform hvor vi til en vis grad kan kontrollere dette efter eget temperament, virke som et logisk valg, i en tid hvor indholdet i mange af dagbladene, der i høj grad i dag er en platform til nyheder og information, bliver mere og mere ligegyldige og sensationsprægede.

Om twitter vinder denne kamp mod facebook og andre udbydere ved jeg ikke, men indtil videre har twitter rigtigt meget at byde på.

Vil du gerne prøve twitter og er interesserede i danske tweeters, så kig forbi her.
Eller følg undertegnede her :-)