onsdag den 16. februar 2011

TEKNOLOGI: twitter



Om twitter var (med)ansvarlig for at vælte Mubarak fra posten er måske et stærkt postulat - men der er ingen tvivl om, at denne relativt nye web 2.0 platform er en berigelse værd, som man ikke bør lade sig selv være uden.

Twitter er ligeså meget en mulighed for at være en stemme i havet af tweets, som det er en enorm interessant og endnu uudnyttet kilde (særligt i Danmark) til at sammensætte din egen personlige nyhedsstrøm af ting der interesserer dig.

Flere og flere, både internationale og nationale organisationer, universiteter, politikere, journalister, vinanmeldere, filmanmeldere, meningsdannere, chefredaktører, virksomheder, professorer af den ene og anden slags, sportsudøvere, komikere, erhvervsfolk og mange andre, bruger i dag twitter som en platform til at komme ud med deres budskab. Enten som små korte beskeder, eller som teasers for en nyhed som de linker til ved eksempelvis tinyurl eller bitly.

Ønsker du at benytte en platform, hvor du nemt kan komme af med et lille råb, som flere end dine umiddelbare naboer eller venner kan høre, ja så er twitter et fremragende sted at besøge et par gange om dagen, ligesom muligheden for at bestemme din egen personlige nyhedsstrøm med al sandsynlighed er noget der hører fremtiden til, da vi bliver bombarderet med mere og mere information som vi umuligt kan overskue. Derfor må en platform hvor vi til en vis grad kan kontrollere dette efter eget temperament, virke som et logisk valg, i en tid hvor indholdet i mange af dagbladene, der i høj grad i dag er en platform til nyheder og information, bliver mere og mere ligegyldige og sensationsprægede.

Om twitter vinder denne kamp mod facebook og andre udbydere ved jeg ikke, men indtil videre har twitter rigtigt meget at byde på.

Vil du gerne prøve twitter og er interesserede i danske tweeters, så kig forbi her.
Eller følg undertegnede her :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar