tirsdag den 5. januar 2010

INFO: Velkommen til Kulturkanonen

Velkommen til Kulturkanonen. En blog der med tiden forhåbentlig skal prydes med indlæg der anbefaler alverdens forskellige kulturprodukter. Dette være sig film, spil, bøger, musikalbums, madretter, tegneserier, drikkevarer, hjemmesider, filosoffer, tv-serier, rejsedestinationer etc. The sky is the limit.

Folkene bag bloggen beskæftiger sig ikke med nogen form for kultur af profession, og bloggen skal derfor af samme grund heller ikke læses med henblik på at få fageksperters vurderinger. Det ændrer dog ikke på, at vi i det 21. århundrede befinder os i et kulturelt landskab fyldt med vildtvoksende ukrudt. Vi løber derfor den omkostningsfrie risiko at gøre os den antagelse, at vi besidder en vis form for kyndighed til at anbefale de kulturprodukter, som vi føler at andre bør, hvis ikke allerede gjort, stifte bekendtskab med.

Der vil næppe være fuldkommen enighed blandt bloggens bidragydere i de anbefalinger der gives, men dette bør kun ses som en fordel og oplæg til debat. Der findes ingen objektive standarder når man skal vurdere kvaliteten af kultur, og bloggen skal derfor heller ikke ses som et forsøg på at fremstå elitær i bedste bedrevidende facon, men derimod som oplæg til diskussion af de anbefalinger minimum en af bloggens bidragydere finder anbefalingsværdig. Velkommen.

Til sidst skal der lyde en kæmpe tak til min hjemmedreng Peter Piilgaard for at have lavet bannerlogoet. 

Håndtegn,

1 kommentar: