MUSIK: Per Vers - EGO

Den sidste anbefaling jeg skrev her på bloggen, var en anbefaling af Per Vers’ debutalbum, Vers 1.0. Nærværende anbefaling er også af Per Vers, denne gang dog af hans nyeste udspil, EGO. EGO er, som titlen indikerer, en CD om Per Vers og hans liv. Det er et på mange måder mere personligt værk sammenlignet med Vers 1.0, og det skaber et mere konsistent og fuldendt produkt. Dermed ikke sagt, at Vers 1.0 ikke er et fantastisk album, blot at Per Vers med EGO beviser, at han har udviklet sig som rapper og ikke har lavet en Vers 2.0.

Der er dog også ligheder mellem Vers 1.0 og EGO. For det første gæstes de begge af Povl Dissing. For det andet er der et outtro-track. For det tredje er det humoristiske aspekt med en misvisende titel på et nummer også brugt på begge albums, på Vers 1.0 i form af Black Power (hyldestsang til kaffen) og på EGO i form af Jeg tjener kassen (en sang om at være slave af TV-kassen).

Hvor at emnerne på Vers 1.0 indebærer piratkopiering, Christiania, skat og voldtægt, er det ved EGO nemmere at eksplicitere det overordnede emne: Pers ego. Det indebærer overvejelser om det at være i et forhold, det at blive ældre, det at blive far, det at have medvind - og modvind. Samtidigt. Den smukke kamp.

EGO kommer vidt omkring i følelsesregistret, dog uden at seriøsiteten og alvoren på noget tidspunkt forsvinder. Et nummer som Jeg tjener kassen er humoristisk, men uden udelukkende at være underholdning. Nummeret vækker desuden associationer til nummeret Too Hot For Tv af samme kunstner. De mest nævneværdige numre på CD’en er de mere personlige numre som Hav det godt og Uden navn. Begge er - som de resterende numre på EGO - af utrolig høj kvalitet, og sidstnævnte er desuden akkompagneret af freestyle-optagelser.

I min anbefaling af Vers 1.0 nævnte jeg, at EGO var under udgivelse, og i mellemtiden burde man anskaffe sig Vers 1.0. Til den liste kan du nu tilføje EGO. En gennemført produktion, der uden den mindste tvivl, fortjener at blive nævnt her på Kulturkanonen.